Start din egen webshop: Komplet guide [2022]

Vil du lære hvordan du kan starte din egen webshop i 2022? Dette er den komplette guide til at starte webshop, og indeholder alt det du skal bruge. Alt fra domæne og professionel email til hvordan du tager i mod kortbetalinger på din shop og alt der hører til.

Køb af domæne

For at få et professionelt domæne, kræver det at du køber domæne igennem en registrator. Det koster omkring 50-80 kr om året for at dansk domæne. Nogen steder er der gratis oprettelse, andre udbydere tager et lille oprettelesgebyr.

Dit domæne er også navnet på din shop, og er den URL/adresse man bruger for at besøge din side.

Eksempler på domæner

gelinde.dk
minbutik.dk
olesblomster.dk

Her kan du registrere dit domæne

Simply
GoDaddy
DanDomain

Se om du ikke kan finde et simpelt domænenavn til din butik. Gerne noget som folk har let ved at huske, og som ikke er for langt. Domænet bliver også brugt til at lave dine professionelle emails. Så hvis du har domænet gelinde.dk kan du lave email-konti som hej@gelinde.dk eller support@gelinde.dk

Vælg en webshopplatform

I dag er der et hav af forskellige platforme til at lave din første webshop. Undersøg selv, hvilke muligheder der er, og om der er nogen, som passer ekstra godt til dig.

Eksempler på shopplatforme

Shoporama
ideal.shop
Shopify
WordPress m. Woocommerce

Jeg arbejder tæt sammen med både Shoporama og ideal.shop, og alle platforme har noget som de gør godt, og noget som de gør dårligt. Så det er op til dig selv at finde den platform, som matcher dine forventninger og behov.

Hvis du har fokus på designfrihed, performance og SEO, så er Shoporama er godt valg. Hvis du har fokus på pris og brugervenlighed og hastighed, så er ideal.shop et godt valg.

Ønsker du mulighed for at have adgang til tusindvis af gratis temaer og plugins, så skal du måske overveje WordPress.

Har du spørgsmål til hvad du skal vælge, så sender du bare en mail til emil@gelinde.dk

Design og udseende af webshop

Når du langt om længe har fundet ud af, hvilken platform du gerne vil arbejde med, så er næste skridt, at finde et design du er glad for.

Har du valgt WordPress, så prøv at Google “wordpress themes” efterfulgt af din branche. Så får du sikkert en masse relevante resultater som du kan bruge.

Har du valgt ideal.shop, så ved jeg, at de har 7-8 forskellige gratis designs som du kan køre med.

Har du valgt Shoporama har de også nogle gratis designs, ellers har jeg også 8-9 køreklare Shoporama temaer du kan tilkøbe.

Har du valgt et andet system, så prøv at Google dig frem til dine muligheder. Eksempelvis “Shopify themes for” efterfulgt af din niche.

Produkter til start af egen webshop

Nu begynder din webshop måske at ligne noget. Du har nu valgt en platform du gerne vil arbejde på, og installeret/tilkøbt et tilhørende design. Hvad mangler vi så? Vi mangler da nogle produkter.

Hvis du har besluttet dig for at starte en webshop, så er det formentligt fordi du allerede ved hvad du vil sælge.

Hvis du ikke ved hvad du vil sælge, så skal du ud og finde nogle produkter. Rigtig mange bruger i dag alixpress, alibaba og lign. sider til at finde billige leverandører.

Det er altid en god idé at prøve at finde et unikt produkt. Du vil få svært ved at starte din første webshop op med populære varer som mærkevaretøj og lign. Det skyldes at markedet allerede er mættet, og de store spillere du konkurrerer i mod, har styr på hvad de laver.

Tag i mod betaling på din egen webshop

Nu til den sjove del. Du vil naturligvis gerne have mulighed for at tage i mod betaling på din egen webshop. Guiden ‘start din egen webshop’ ville ikke være komplet, hvis du ikke fik indsigt i hvordan betaling fungerer.

Som udgangspunkt skal du have en betalingsgateway og en indløser, for at tage i mod betaling på din egen webshop.

Når en kunde betaler på din webshop, så åbnes et nyt vindue, hvor de udfylder kortinformation og lign. Dette er din betalingsgateway. De står så for at sende informationen videre til en indløser.

Indløseren står så for at sikre at betalingen sker. Det er i øvrigt også indløseren som vælger hvilke betalingsmetoder du kan tage i mod.

Eksempler på indløsere

Clearhaus
Nets
Bambora

Eksempler på betalingsgateways

QuickPay
PensoPay

Der er også andre muligheder derude. Hvis du ikke er interesseret i ovenstående, så overvej mobilbetaling, Paypal eller et andet alternativ. Igen er Google din ven.

Start din egen webshop: Ekstra

Med ovenstående er du sådan set klar til at tage i mod ordre. Men der er jo altid lige lidt ekstra man kan gøre. Så her i denne sektion får du lidt ekstra information som kan hjælpe dig med at få en god start på dit nye selvstændige liv.

Annoncering for din egen webshop

Folk undervurderer ofte hvor svært det er, at få trafik ind på sin webshop. Det er nemt nok at starte en webshop, men det er svært at få folk til at besøge den.

Det er vigtigt at du har en plan for, hvordan du vil få folk til at opdage din webshop. Måske du vil arbejde meget med SEO, måske du vil samarbejde med danske influencers. Det kan også være, du vil betale Facebook og Instagram for annoncering.

Mulighederne er mange, men sørg for at have en plan til dette punkt. Du kan også hyre nogle eksperter til denne del, men overvej eventuelt om du ikke selv vil lege med det. Eventuelt eksperimentér med et lille budget. Så bliver du også klogere!

Hvad med nyhedsbreve?

Du skal naturligvis også indsamle permissions og udsende nyhedsbreve. Hvis du har valgt Shoporama som din platform, så ved jeg også, at de har et smart system til at sende notifikationer ud til folk, som har skrevet sig op til udsolgte varer. Det er også en god idé at udnytte!

Men tilbage til nyhedsbrevene.. Registrér dig hos en service der tilbyder den slags. Eksempelvis Mailchimp eller Klaviyo.

Mailchimp er gratis at bruge, indtil du rammer 2.000 tilmeldinger. Prøv at tilmeld dig hos dem, og find ud af, om det er noget for dig. Bagefter skal du lige huske, at opsamle permissions på din webshop. Permissions er bare det man kalder en tilmeldning til dit nyhedsbrev. Husk at folk skal aktivt sige ‘Ja tak’ til dit nyhedsbrev. Du kan ikke bare tilføje alle der har lavet en ordre på din shop, til dit nyhedsbrev.

Data og statistik

Sidste afsnit i hvad der ellers er blevet en længere smøre, handler om data og statistik. Du skal naturligvis have muligheden for at følge med i, hvor mange der besøger din nye webshop, hvad den gennemsnitslige ordre er, hvor lang tid de bruger på din side, og meget meget mere.

Ind i billedet kommer Google Analytics. GA kunne få sin helt egen artikel, for det kan simpelthen så meget.

Men her i starten, så har du måske bare brug for at vide, at det er nemt at installere i de forskellige systemer, og at du gratis kan oprette en konto.

Når du har fået sat systemet op med GA, så kan du fremover så hvor mange aktive brugere der er på din side, og meget meget mere.

Hvis du gerne vil blive klogere på hvad du kan med GA, så se nogle videoer på Youtube eller foretag nogle Google søgninger. Det kan godt betale sig!

0 Points