Fra 400 besøgende i måneden til organisk millionomsætning

Hafiska (Hanstholm Fisk & Skaldyr) sælger fisk og skaldyr til hele landet. De har solgt fisk og skaldyr siden før jeg kunne kravle, men primært B2B. For nogle år tilbage, fik de lavet en webshop til private, der skete bare ikke så meget, og shoppen har derfor næsten stået tæt på stille siden da.

Opsummering af casen

Få en kort opsummering af casen her.

5 stjerner

"Vi er super tilfredse, og anbefaler Emil fra Gelinde til enhver der skal bruge hjælp til webshop og hjemmeside. 5 stjerner herfra!"

Budget

Der blev budgetteret til at jeg skulle stå for næsten alt ifm. migreringen. Det tog ca. 1 måneds tid før shoppen var helt klar.

100%+

Vi har - for at sige det pænt - totalsmadret alle Hafiskas tidligere rekorder, både på omsætningen men også besøgstal

AOV+

Vi har gjort det lettere at tilkøbe tilbehør, og AOV er derfor skyhøj

25.000+

Vi gik fra 400 organiske besøgende i måneden til 25.000+ i følge SEMRUSH

100/100

Performance er vigtigt, så vi napper selvfølgelig en topscore i Pagespeed-testen

Du kan se det endelige resultat her.

Introduktion

Da jeg først hørte fra Hafiska, var det med henblik på at få opsat en helt ny webshop.

De havde i forvejen en eksisterende løsning (mener det var Umbraco eller Wordpress), men den klarede sig ikke så godt.

Det er jo sådan set lidt en skam, i sær når Hafiska har nogle af de bedste priser på frisk fisk og skaldyr.

Det betød også, at siden var rigtig svær at finde på Google, hvorfor den ikke fik mere end 400 besøgende i måneden ca.

Nogle af de ting, som gjorde shoppen 'dårlig' var fx:

  • Minimal produktinformation
  • Dårlige URL'er
  • Elendig performance
  • Ingen semantisk HTML
  • Mangel på titles og descriptions
  • Dårligt optimeret checkout/bestillingsflow

I den her korte case kommer jeg lidt ind på hvad jeg gjorde, for at fikse alle de her mindre fejl, og hvordan det hjalp Hafiska med at gå fra 400 besøgende i måneden til en organisk millionomsætning.

Lad os få oprettet noget indhold

Hafiska havde måske 30-40 produkter da vi gik i gang.

Dem får vi hurtigt importeret til Shoporama, og så er det ellers bare i gang med at få skrevet noget indhold.

I samarbejde med nogle medarbejdere, får vi skrevet lidt indhold til alle produkter. Det er på ingen måde toptrimmet det her tekst vi får spyttet ud. Men... lidt har også ret, og så må jeg jo bare rette det til senere.

Det vigtigste med vores tekster er ikke mængden af ord, men at vi får brugt de rigtige søgeord.

Der er jo en stor forskel på hvordan folk søger efter fx laks. Nogle vil læse om fisken, andre vil finde tilbudsavisen, og nogle tredje vil købe laksen online. Vi vil gerne ramme dem, som er klar på at købe den online.

Det korte af den lange; vi får oprettet titles/descriptions og en kort produktbeskrivelse på alle produkter. Jeg går det hele igennem, og sørger for vi har anvendt relevante søgeord. Bum færdig.

Hvad så med URL'erne?

Da vi fik sat produkerne op, fiksede vi samtidigt URL'erne.

Hvis du er i tvivl om, hvordan dine URL'er skal se ud, så se herunder.

/89839-shop/kategori/930/cykellygte
/led-cykellygte

Tommelfingerreglen er, at man skal kunne kigge på din URL, og vide hvad siden indeholder. Meget mere kompliceret er det ikke.

Og husk så, at hvis du opdaterer en URL når du migerer din webshop (eller bare generelt), så skal du lige huske at lave et redirect.

Teknisk SEO og performance

Det her er noget af det jeg specialiserer mig i, så for mit vedkommende var det den sjove del af opgaven.

Det er desuden også har vi skiller os ud fra alle konkurrenterne. Det her jeg også skrevet lidt om her på Linkedin, hvis du er nysgerrig.

Men for at opsummere, så har næsten alle konkurrenterne en dårlig performance, samme Authority Score, de samme priser, de samme tekster (tak, ChatGPT), billeder der ligneder hinanden osv.

Så hvis alt næsten er ens, hvorfor skulle Google - eller andre søgemaskiner - så vise den ene over den anden i søgeresultaterne?

Derfor har vi optimeret og optimeret på Hafiska, netop for at ramme en topscore målt på hastighed og performance.

Og det er vi blevet belønnet for. Se bare her.

Migrering pagespeed optimering

Som man kan se herover, er Google altså vilde med vores site. Det samme gælder, når man måler på faktiske data fra de besøgende. Se herunder.

Migrering pagespeed bestået

Den samlede vurdering af shoppen er nu, at den er 'Bestået', hvilket er noget vi har sigtet mod.

Noget af det vi har arbejdet med ift hastighed er:

  • Optimering af billeder
  • Preload af LCP
  • Lazy load af Youtubevideoer/iframes
  • Minimér CLS (til stor gavn for brugerne)
  • Hurtigere TTFB
  • Lazy load af billeder
  • Minimal mængde JavaScript (ingen jQuery fx)
  • ... og meget mere

Opsummering

Der er 1000 ting der kan gå galt når du skal migrere din webshop. Men det betyder også, at der er 1000 ting, som du kan arbejde på at forbedre.

Jeg forstår ikke helt skrækhistorierne om at migrere, for det er egentlig ikke så kompliceret igen. Selvfølgelig kan man miste noget af sin trafik, men hvis du aktivt går ind og forbedrer din side på flere forskellige punkter, så burde det - alt andet lige - komme tilbage igen.

I dette tilfælde, så befinder Hafiska sig i at marked, hvor mange konkurreterne er meget 'lige' målt på SEO. Derfor har vores fokus været UX, hastighed og performance.

Og det har jo så betalt sig. Dog synes jeg ikke, at hastighed/performance er løsningen på alt. Du kan sagtens have en hurtig webshop, som ranker dårligt. Og du kan også have en langsom webshop, som ranker godt.

Så som altid, så er der tusindvis af forskellige ting du skal have styr på. Herunder hastighed selvfølgelig. Og det var der vi så en åbning i markedet ift. Hafiska, da konkurrenterne haltede på det punkt.

Hvis du selv overvejer at migrerer din webshop, så ræk endelig ud til mig. Så tager jeg gerne en snak med dig om dine muligheder. Kvit og frit.