Moderne B2B webshop til Dunlop Hiflex som opererer i 3 lande

Sådan opsatte jeg Dunlop Hiflexs B2B webshop, som nemt håndterer 15.000+ varer i 3 lande.

Pris

Ikke oplyst

Leveringstid

14 dage

Se resultatet

Besøg siden

Moderne B2B webshop til Dunlop Hiflex som opererer i 3 lande

Projektbeskrivelse

Jeg har samarbejdet tæt sammen med Dunlop Hiflex i flere år efterhånden. Det startede med at jeg skulle hjælpe med en simpel B2B webshop, som skulle kunne håndtere massevis af varer, kategorier, sider, billeder og meget mere.

Bare ud fra den sætning, så lyder det jo som noget Shoporama er gode til. Fast pris på abonnement uanset hvor mange varer, billeder, kategorier, besøgende, ordrer eller lign. du nu måtte have.

Vi tager udgangspunkt i et af mine køreklare designs, og så begynder vi ellers at skære ting fra. De køreklare designs er nemlig opsat til B2C, så der er en masse overflødige funktioner vi ligeså godt kan fjerne.

Løsning

Løsningen er endt ud med at være en lynhurtig og suuuuuuper simpel webshop. Det er ingen grund til at gøre det svært eller forvirrende for kunderne at bestille. Det er det jo aldrig, men lige i det her tilfælde skal det være så simpelt som muligt.

De kunder som bruger webshoppen, kan være folk som går rundt på en telefon ude på et lager, eller folk som sidder på en større PC på et kontor. Alt skal være let og tilgængeligt, og man skal kunne klikke på alt det man regner med at kunne klikke på.

Det skal desuden være supernemt at lave meget avancerede filtreringer da vi har mange tusinde produkter, og mange af dem ligner hinanden.

Derfor får vi opsat ting som:

  • Ekstrem simpel navigation
  • Avanceret produktfiltrering
  • Kategorier i flere niveauer
  • Autoudfyld af information for kunder som er logget ind
  • Flere forskellige sprog (alt i temaet kan oversættes)
  • Minimeret mængden af eksterne scripts, da siden skal kunne loades på en dårlig forbindelse på et lager eksempelvis
  • Store knapper og tydelige links så man nemt kan bruge siden på alle enheder
  • Kompleks livesøgning

Resultat

Resultatet er blevet en lynhurtig webshop, som opererer i 3 lande, og som er klar til at udvides til endnu flere lande uden det store besvær. Desuden er webshoppen opsat med en masse smarte B2B funktioner, som selvfølgelig er et krav i de fleste B2B cases.

  • Priser skjulte for folk, som ikke er logget ind
  • Kunde log ind
  • Kundeoprettelse
  • Webshop på 3 sprog
  • Automatiske mails som ordrebekræftelser og lign
  • Live søgning
  • Lynhurtig selv med 15.000+ produkter
  • Avanceret produktfilter til komplekse søgninger
  • Gratis support

I dag har vi lavet mange flere spændende tiltag på shoppen, og det er blevet en meget mere avanceret og kompleks shop end hvad det startede ud med at være.

Jeg set frem til et fortsat rigtig godt samarbejde med Dunlop Hiflex.