Redesign og udvikling af Boligforeningsweb.dk

Komplet redesign af Boligforeningsweb.dk og opsætning i Wordpress med custom pagebuilder i ACF.

Pris

Ikke oplyst

Leveringstid

40 dage

Se resultatet

Besøg siden

Redesign og udvikling af Boligforeningsweb.dk

Projektbeskrivelse

Jeg fik mail fra Bo fra Boligforeningsweb. De var på udkig efter en til at lave et redesign af Boligforeningsweb og havde hørt at jeg kunne hjælpe.

Først var planen at jeg skulle lave et redesign i Figma, og efterfølgende opsætte designet som statiske HTML filer. Når Bo & Co har de statiske HTML filer, så er det nemt for dem at smide det ind i deres eget system, da langt de fleste CMS’er selvfølgelig bruger HTML på en eller anden måde.

Senere bliver vi dog enige om, at jeg bare skal opsætte filerne i WordPress med ACF. Det vil sige, at vi bruger ACF til at lave vores egen pagebuilder.

Løsning

Jeg går i gang i Figma med det samme, og kort tid efter sender jeg et udkast af forsiden til Bo, så han kan godkende retningen. Det er godkendt, lad os komme videre. Herunder kan  du se hvilke sider jeg har designet og udviklet.

  • Forside
  • Kundetyper
    • Kundetype
  • Funktioner
    • Funktion
  • Blogoversigt
    • Blogindlæg
  • Ordbog
    • Opslag i ordbog
  • Kundehistorier
    • Kundehistorie
  • Opret profil

Resultat

Resultatet er blevet en komplet WordPressside, hvor alle siderne opsættes via pagebuilderen. Det vil sige at alle de sektioner og blokke vi har designet i Figma, er blevet til til et element i pagebuilderen.  Hver gang Bo og resten af teamet opretter en ny side, så kan de altså selv sammensætte siden ud fra elementerne i pagebuilderen. Det er supersmart, i sær hvis man har medarbejdere som skal tilføje, redigere og vedligeholde indhold, da de så ikke behøves at kunne kode for at opsætte siderne.

Det er også supersmart fordi du nemt kan have flere sprog på én WordPress side, og det eneste du så behøves at gøre, er at oversætte teksten i dine pagebuilder-elementer.

Vi har desuden brugt Tailwind til at style siden, og så har vi været inde og fjerne en masse unødvendigt WordPress-bloat for at øge performance af siden.